Bernhard Severin Ingemann: Svanesang 06

[Zaunk?niG]

Bernhard Severin Ingemann
1789 – 1862 Dänemark

Svanesang
..................(an seine Ehefrau Lucie)

6

Du har mig fulgt med kjærligt Sind og Øie
Fra første Gang jeg greb i Lyrens Strænge.
Du saae mig fjernt paa Østens Myrrha-Enge
Mod Livets Kilder Ønskekvisten bøie.

Hvor Tomhedsaandens Troldesværme støie,
Jeg vilde Taagehavet gjennemtrænge;
Jeg vilde Livsforstenings-Lænken sprænge
Med Draaber af hint Væld fra Østens Høie.

Med Parizades Blik Du ogsaa fandt
Den gyldne Strøm, som dulmer alle Kvaler,
Det Træ, som synger, og den Fugl, som taler.

„Livspoesiens“ Eventyr blev sandt;
Og over dunkle Verdensstrømmes Bølge
Du vilde mig paa „Gangergriffen“ følge.



6

Du folgtest mir mit sanftem Sinn und Mut
seit ich zuerst griff in die Leierstränge.
Im Ost sahst du mich in den Myrrhe-Hängen;
Zum Lebensquell wies meine Wünschelrute.

Wo in der Oede Albenschwärme toben,
will ich die Nebelgärten tief durchdringen,
dem Leben die Versteinerungen sprengen,
mit Tropfen aus dem Hang im Ost, ganz oben.

Du fandest auch mit Parizades Blick
den goldnen Strom, der lindert alle Qualen,
den Vogel, der erzählt, im Baum, der pfeift.

Die "Lebenspoesie" wird dir geschickt,
und über dunkler Weltenströme Wallen
folgst du mir weiter auf dem "Hippogreif"